RITUALETS LYD – Birgit Løkke Solo
Et par ord om koncerten “Ritualets Lyd”, fra Sognepræst Helle Jeppesen, Rødovre Kirke
“Birgit Løkke afsøger med koncerten “Ritualets lyd” en række slagtøjsklange, der ikke kan undgå at ramme sindet og åbne det. Nysgerrigheden og fantasien vækkes af fremmede – og dog alligevel genkendelige lyde.
Har alle mennesker et fælles lyd-univers? Og med hvilke lyde nærmer vi os det hellige? Måske har de forskellige religioner og folkeslag mere til fælles, hvis vi går lydenes vej.
Kirken har ligefrem godt af – midlertidigt! – at blive ordløs og i stedet fyldt af disse klange, der henter inspiration bla. fra Canadas ødemarker, men også afpasser sig kirkerummet.
Koncerten er for alle, der tør lytte nuanceret, og den er velegnet for konfirmander, hvis musik- og kirke-fordomme trænger til at udfordres.
Birgit Løkke er både en meget spændende komponist og en imponerende dygtig percussionist. Og så er hun modig: hun tør spille sine livslyde og give sine tilhørere en usædvanlig musikalsk oplevelse.”
Helle Jeppesen, Rødovre kirke.